Bliv landinspektør og skab fremtidens Danmark

Drømmer du om en spændende karriere med et væld af muligheder, attraktiv løn og høj jobsikkerhed? Vil du være arkitekt, byplanlægger, ingeniør eller jurist? Som landinspektør har du mulighed for det hele!

Som landinspektør kan du arbejde med kortlægning, juridisk rådgivning, byplanlægning, ejendomsregistrering, landmåling, arkitektur og bæredygtig udvikling. Det er et alsidigt felt, der giver dig chancen for at udforske forskellige interesser og bidrage til samfundets udvikling.

Du kan vælge mellem et væld af spændende job i både det offentlige og private – og med lav ledighed i faget er der nærmest garanti for et job med attraktiv løn.

"

Jeg har altid syntes, at byudvikling er spændende. Der er dog mange spændende veje at gå, og derfor er jeg ikke afklaret med min karrieremæssige ambition endnu. Alsidigheden er jeg utrolig glad for, da den holder mig motiveret og nysgerrig.

Maja Rosendal Andersen

studerende

"

Det, jeg især kan lide ved jobbet, er, at her møder jeg mange slags mennesker i min dagligdag. Det kan være hr. og fru Danmark, ejendomsudviklere, entreprenører og landmænd. Det er altid interessant at tale med mennesker, og det lærer jeg meget af.

Idamarie Jørgensen

Landinspektør

"

I branchen er der ingen ledighed, så derfor regner jeg bestemt med at kunne få et arbejde, når jeg er færdig næste sommer. Den gode beskæftigelse blandt landinspektørerne er jo ikke helt uvæsentlig, når man står og skal vælge studie.

Simon Reimer

studerende

"

Hvis man overvejer at læse til jurist, eller arkitekt, så synes jeg man skal overveje at blive Landinspektør, fordi her får man mulighed for at kombinere alt det, og følge store projekter til dørs.

Hvis man overvejer at læse til jurist, eller arkitekt, så synes jeg man skal overveje at blive Landinspektør, fordi her får man mulighed for at kombinere alt det, og følge store projekter til dørs.

"

Thit

Studerende

Meget lav ledighed

99,3 procent af Landinspektørforeningens erhvervsaktive medlemmer har ifølge vores beskæftigelsesstatistikker et arbejde!

Som landinspektør er du dermed sikret en stabil karrierevej og masser af jobmuligheder.

Hvorfor blive landinspektør?

Er du vild med naturen, men også med matematik? Vil du designe fremtidens byrum og samtidig sikre både landbrug og biodiversitet? Så skal du overveje at blive landinspektør – en uddannelse med faglige udfordringer og gode muligheder for at bidrage til at sikre natur og klima.

Altid brug for dig

Landinspektører er altid efterspurgte både i det private og det offentlige. Der er ingen byplaner, intet landbrug, ingen fodboldbaner eller cykelbroer, uden en landinspektør har været med til at tage de indledende skridt.

En tryg fremtid

Som landinspektør sikrer du ikke kun en tryggere verden gennem miljøforbedringer og sociale designs. Du sikrer også dig selv en tryg fremtid med en høj grundløn og et stimulerende og mulighedsrigt arbejdsliv.

Byggebranchens samlekraft

Som landinspektør er du arkitekt, jurist og ingeniør i én person. Du arbejder i naturen, på kontoret og ved forhandlingsbordet forud for alle slags byggeri- og landskabsprojekter.

Hvorfor vælge landinspektøruddannelsen?

Åbn døren til en karriere, hvor du kan forme fremtidens landskaber og byrum. Landinspektøruddannelsen sikrer dig en eftertragtet kompetenceprofil på arbejdsmarkedet, hvor du selv kan forme din specialisering.

Som landinspektør kan du arbejde med kortlægning, juridisk rådgivning, byplanlægning, landmåling, arkitektur og bæredygtig udvikling. Det er et fedt job, der giver dig mulighed for at udforske forskellige områder og bidrage til samfundets udvikling!

Læs eller hør, hvorfor andre har valgt at blive landinspektør – og blive en del af en branche, der spiller en central rolle i samfundets udvikling og bæredygtighed.

Læs til landinspektør i København eller Aalborg

Uddannelsen udbydes af Aalborg Universitet, og som studiested kan du vælge mellem Aalborg og København. Begge steder bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab og studiemiljø. Du lærer matematik, byplanlægning, arealforvaltning og opmåling, og du rustes til alle opgaver, som en landinspektør skal kunne udføre – både i det private og offentlige.